NY GENERATION!

KalkPro

KalkPro-enhederne sender pulserende elektromagnetiske impulser gennem antennerne, som snorres rundt om vandrøret.
Impulserne påvirker kalkens krystalstruktur, så calciumcarbonat (CaCO₃) ikke binder sig hårdt til varmelegemer, fliser og rør.
I stedet dannes den blødere aragonit-form, som findes som fint pulver og skylles videre med vandet.

Teknologien kræver ingen indgreb i installationen, ingen salt, ingen kemikalier og bevarer samtidig vandets naturlige mineraler.

Fordele

Karsten - Teknisk chef forklarer

Sådan virker KalkPro

Når vandet indeholder meget kalk, vil de positivt ladede calciumioner (Ca²⁺) under opvarmning eller trykændringer ofte danne hårde belægninger af calcit. Det er den krystalform, der sætter sig fast på rør, varmelegemer og overflader. KalkPro ændrer netop den proces:

  1. Ændret krystalstruktur
    I stedet for at danne hård calcit, fremmer impulserne dannelsen af aragonit – en mere “fnugagtig” form for calciumcarbonat, der ikke binder sig fast. Resultatet er, at kalken forekommer som et løst pulver, der kan skylles med gennem rørinstallationen i stedet for at sætte sig.

  2. Se videoen med Karsten
    I videoen ovenfor fortæller vores tekniske chef, Karsten Andersen, om principperne bag elektronisk kalkspaltning. Han forklarer, hvordan ionernes bindinger forstyrres, så krystallerne ikke tiltrækkes så kraftigt – og dermed reduceres de genstridige kalkbelægninger markant.

#1 Signalet sendes

Elektromagnetiske impulser sendes gennem kobber-antennerne uden på røret.

#2 Strukturen brydes

Impulserne ændrer kalkens krystalstruktur fra hård Calcit til blød Aragonit.

#3 Kalken slipper

Den 'nye' kalktype mister evnen til at binde sig og sætte sig fast som hårde belægninger.

#4 Skylles ud

Kalken flyder nu harmløst med vandet ud gennem hanen i stedet for at sætte sig i systemet.

Læs om forskellen på enhederne her

Hvordan virker enhederne?

KalkPro 2.0

Til én vandledning (huse & villaer)

KalkPro 2.0 er vores standardenhed, der er designet til boliger med én hovedvandledning.
Den har 2 antenner, som vikles på det samme rør, hvor impulserne ændrer kalkens krystalstruktur fra hård calcit til blød aragonit.

Kort fortalt:

  • Behandler 1 vandrør

  • Passer til huse, rækkehuse og sommerhuse

  • Ideel, når koldt og varmt vand kommer ind via én samlet forsyning

  • Reducerer kalkbelægninger uden salt eller kemi

Quickguide montering:

  1. Monter enheden efter en bøjning eller efter måleren. Enheden må også gerne side før måler, gerne efter en bøjning.
  2. De 2 antenner må ikke røre hinanden.
  3. Viklingerne kan ligge op af hinanden tæt, de kan også overlappe 1/3.
  4. Du må gerne vikle over en bøjning eller samling.
 
Den hvide boks kan sættes på røret eller ved siden af røret, alt efter netop dit pladsbehov. Det er antennerne der er det vigtigeste.

KalkPro 3.0

Til to vandledninger (lejligheder)

KalkPro 3.0 bruger samme teknologi som 2.0, men den har 4 antenner, så den kan behandle to separate rør samtidig

Kort fortalt:

  • Behandler 2 vandrør samtidig (koldt + varmt)

  • Perfekt til lejligheder og ejendomme med separate forsyningsrør

  • Giver fuld effekt i hele boligen, da begge rør får impulser

  • Ingen salt, ingen filtre, ingen ændring af vandets mineraler

Quickguide montering

  1. Fastgør KalkPro 3.0 på røret efter vandmåleren eller efter en bøjning (helst koldtvand).
  2. Vikl de 2 antenner, der sidder på enheden, stramt omkring røret – de må ikke røre hinanden.
  3. Tilslut derefter de 2 ekstra antenner til enheden, og vikl dem stramt omkring røret med lidt afstand.
  4. Sørg for, at alle antenner sidder tæt 
  5. Fasthold med tape og tilslut strøm – lampen blinker, og du er færdig.

KalkPro 4.0

(boligforening & industri)

KalkPro 4.0 er vores kraftigste model udviklet til store vandmængder, kommercielle installationer og ejendomme med ekstrem hårdhedsgrad.
Den leverer et udvidet, industrielt impulsfelt designet til kontinuerlig drift.

  • Ejendomme med mange beboere

  • Virksomheder, institutioner, og mere

Quickguide montering:

  1. Monter enheden på et lige stykke hovedrør efter en bøjning eller efter måleren. Den må også gerne sidde før måleren.

  2. De 2 kobberbånd/antenner må ikke røre hinanden.

  3. Viklingerne skal ligge tæt op af hinanden.

Den hvide boks kan monteres på røret eller ved siden af røret, alt efter pladsforhold. Det vigtigste er, at kobberantennerne er korrekt viklet, da det er dem der gør arbejdet.

Det siger vores kunder...

“Rengøring er blevet meget nemmere!”

Louise – Kunde hos Kalkeksperten.dk

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg stadig afkalke mine apparater?

I en overgang kan du have brug for at rense gamle belægninger, men behovet vil blive meget mindre fremadrettet.

Kan det bruges på både plast- og metalrør?

Ja, KalkPro fungerer på alle rørtyper, uden at du behøver udskifte noget.

Hvad koster det i strøm?

Kalkpro 2.0: Strømforbrug: 0,8 – 1,20W. Årligt forbrug max. 10 KWh.

Kalkpro 3.0: Strømforbrug: 0,8 – 1,20W. Årligt forbrug max. 13 KWh.

KalkPro 4.0: 12-14 KW/t om året

Fjerner systemet kalken helt?

Kalken fjernes ikke fra vandet, men omdannes til en pulverform, der ikke binder sig. Vandet bevarer sine gavnlige mineraler.

Kan KalkPro opløse gamle kalkaflejringer?

I eksisterende rør vil man opleve at hvis der er gammel belægning så opløses det.

Det skyldes:

Ændret ligevægt: Vandet, der påvirkes af elektromagnetiske impulser, får en anderledes balance mellem Ca²⁺, CO₂ og HCO₃⁻.

Langsom nedbrydning: Selve de hårde calcit-aflejringer får “besøg” af de nye aragonit-krystaller og overskydende CO₂, hvilket starter en langsom opløsningsproces.

Frigørelse af partikler: Efterhånden løsner dele af den gamle kalk sig og skylles med ud i vandstrømmen, så rørene igen får bedre gennemstrømning og eventuelt højere vandtryk.

Typisk oplever man gamle belægninger mindskes mellem 6-12 mdr fra montering.

Hvorfor i ikke en betalt rapport af KalkPro

I forskningsøjemed er en producent betalt rapport af ens egen enhed irrelevant. Det skyldes at man som producent kan påvirke resultat når man har finansieret forskningen.

I stedet henviser vi til forskning om selve teknologien og vores brugeranmeldelser.

Teknisk forklaring - Ionisering og molekylepåvirkning

(For dig, der vil forstå de kemiske og fysiske principper bag KalkPro)

Hvad er ionisering?​

lonisering er en proces, hvor atomer eller molekyler ændre deres elektronladning og bliver positivt eller negativt ladede ioner. I almindeligt postevand sker ionisering hele tiden i en mindre grad, fordi der allerede er en række mineraler (fx. calcium og magnesium) opløst i vandet.

Calciumioner (Ca2+) og magnesiumioner (Mg2+) er begge positivt ladede. De findes naturligt i det, vi kalder “hårdt vand.” Når dette hårde vand opvarmes eller trykforholdene ændres, bindes ionerne ofte til bikarbonat (HCO₃) og danner calciumcarbonat (CaCO), som udfældes som kalk.

Den mest almindelige krystalform af calciumcarbonat er calcit, en hård og kompakt form, der nemt sætter sig som en fast skorpe på varmelegemer, rør og andre overflader. Denne binding og udfældning af kalk er netop det, KalkPro sørger for at ændre via elektromagnetiske impulser.

KalkPro elektromagnetiske impulser

Udviklet over mange år

KalkPro virker ved at sende pulserende, lavspændt elektricitet gennem en serie antenner, der snorres rundt om vandrøret. Denne proces skaber et elektromagnetisk felt, som påvirker de ladede partikler (ioner) i vandet.

Pulserende signal

Gennem mange års udvikling har vi skabt en helt særlig kombination af frekvens og pulsmønster, som er nøglen til vores effektive kalkspaltning.

Disse signaler forstyrrer den måde, ionerne normalt vil klumpe sig sammen på.

Binding til kuldioxid og bikarbonat

Calciumioner (Ca²⁺) binder sig normalt til bikarbonat (HCO₃⁻) for at danne CaCO₃, særligt når CO₂ frigives (fx ved opvarmning).

Det elektromagnetiske felt fra KalkPro ændrer selve bindingernes “vinkel” og energi, så krystalvæksten går en anden vej.

Fysiske ændringer i molekylær struktur

I stedet for at danne hårde, kompakte kalkkrystaller (calcit), fremmes en løsere krystalform (aragonit).

På den måde forbliver kalkpartiklerne i en “fnugagtig” eller pulverlignende form, der skylles videre med vandet, uden at sætte sig fast i rør og på overflader.

Den første generation – Den kom på markedet i 1989 og brugte poler, således den kun virkede på rør af metal.

 

Fra calcit til aragonit

Fint kalkstøv der nemt tørres af!

Calciumcarbonat (CaCO₃) kan optræde i forskellige krystalformer, og de to mest kendte er:

Calcit

Den mest almindelige form i naturen.

Danner hårde, tætpakkede krystaller, som klæber sig fast på fx varmelegemer og rør.

Aragonit

En mindre stabil, men langt mere “fnugagtig” krystalform.

Disse krystaller binder sig ikke til overflader med samme styrke som calcit.

KalkPro skubber ionbindingsprocessen i retning af aragonitdannelse frem for calcit.

Ved at fremme aragonit får man kalkpartikler, der i stedet for at danne faste skorper, bliver i vandstrømmen og skylles ud.

Gamle belægninger opløses

Eksisterende kalkbelægninger i rør og beholdere opløses over tid!

Det er ikke kun nye kalkaflejringer, der forhindres. Over tid kan KalkPro 2.0 også hjælpe med at opløse ældre kalklag:

Derfor bevares vandets gode mineraler

Ingen kemi eller salt!

En stor fordel ved KalkPro 2.0 er, at vandet forbliver kemisk set det samme:

Mineralerne fjernes ikke: I modsætning til klassiske blødgøringsanlæg, der erstatter calcium/magnesium med natrium, lader KalkPro 2.0 mineralerne blive i vandet.

Ændringen sker i krystalstrukturen: Ionerne binder sig anderledes, så kalken ikke danner hårde skorper.

Resultat: Vand, der stadig smager “naturligt,” men uden de velkendte problemer med kalkaflejringer.

Med andre ord bevarer du alle de sunde mineraler i dit vand, samtidig med at du slipper for de hårde, besværlige kalkaflejringer, der koster tid og penge i rengøring, vedligehold og energiforbrug.

Karsten fra Kalk Eksperten holder en gammel Dan Amp kalkspalter-enhed og en nyere prototype med kobberbånd – illustrerer virksomhedens historie og udvikling i kampen mod kalk

Karsten – Teknisk chef. Med 2 tidligere modeller i hånden.

Højre: Modellen fra 1985 virker kun på jernrør
Venstre: Modellen fra 1993, virker på alle rør

En teknologi der har eksisteret i +100 år

Hvad siger evidensen

Siden 1985 da DanAmp første gang så dagens lys har vi og brugere haft gode erfaringer med vores elektroniske kalkspalter – Men hvad siger forskningen egenligt på området?

Én ting er vores gode kundefeedback, men nogle gange er det ikke nok til at overbevise hvis man tvivler på effekt – Heller ikke selvom vi giver 1 års tilfredshedsgaranti så der ingen økonomisk risiko er.

Derfor har vi samlet nogle peer-reviewed forskningsprojekter herunder, kan man læse og gennemgå.

Uafhængig forskning bekræfter effekten

Vores KalkPro‑teknologi danner et pulserende elektromagnetisk felt rundt om vandrøret. Feltet ændrer selve krystalliseringen af kalk, så den hårde calcit bliver til den bløde aragonit. Aragonit skylles ud med vandet i stedet for at sætte sig som hård belægning på varmelegemer og armaturer.

Op til 70 % mindre kalkbelægning. Et uafhængigt laboratoriestudie målte markant tyndere CaCO₃‑lag og mere end 70 % overgang til aragonit i rør behandlet med et rent elektromagnetisk felt (Boluda‑Botella m.fl., Water 2024, DOI: 10.3390/w16111554). Læs her.

Dokumenteret på tværs af over 100 studier. Et nyere videnskabeligt review konkluderer, at magnetisk/elektromagnetisk vandbehandling generelt reducerer kalkudfældning, afhængigt af vandets hårdhed og flowhastighed (Alimi, Magnetochemistry 2024, DOI: 10.3390/magnetochemistry10110083). Læs her.

*Effekten kan variere med lokale forhold som hårdhedsgrad, temperatur og korrekt installation. Kontakt os, hvis du er i tvivl om din specifikke løsning.

For nørderne

Den tekniske forklaring og dokumentationen bag

Elektromagnetisk vandbehandling (EMT) virker ikke ved at “fjerne kalk”, men ved at ændre de nukleations- og krystalliseringsprocesser, som styrer hvordan CaCO₃ udfældes i hårdt vand. Når vandet passerer gennem et pulserende EM-felt, sker der tre centrale effekter, som kendes fra den moderne forskningslitteratur:

Ændret krystalform: Calcite → Aragonite/Vaterite

Under EM-felt påvirkning sker der en markant forskydning i polymorffordelingen fra hård calcit til mere porøse former som aragonit og vaterit.
Disse krystaller binder sig langt dårligere til metal og varmelegemer og skylles lettere ud i flowet.

Dette er dokumenteret i moderne kontrollerede studier, bl.a.:

Boluda-Botella m.fl., Water (2024) – mere end 70 % aragonit efter EM-behandling, klart mindre hård skala i rør.
https://www.mdpi.com/2073-4441/16/11/1554

Simonič & Urbancl, Journal of Cleaner Production (2017) – aragonit i pumpesystemer erstatter hårde calcitbelægninger.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0959652617307989

Skift fra overflade-skalering til “bulk-precipitation”

Under EM-feltet sker der hurtigere nukleation i vandfasen, hvilket betyder at kalken “falder ud” som mikropartikler i vandstrømmen, før den når at fæstne sig på rør og varmeflader.

Denne mekanisme beskrives detaljeret i:

Lin et al., npj Clean Water (Nature) 2020 – review viser, at størstedelen af studier finder, at EM-feltet flytter kalkudfældning væk fra overflader og ud i vandfasen.
https://www.nature.com/articles/s41545-020-0071-9

Dette er netop den mekanisme, der giver mindre hårde belægninger, selvom vandets hårdhed (°dH) ikke ændres.

Reduceret tykkelse og styrke af kalklag

Flere studier beskriver, at kalklag i rør/varmeflader bliver tyndere, mere porøse og lettere aftagelige under EM-behandling. Typisk ses 30–70 % reduktion i lagtykkelse eller mekanisk styrke ved de rigtige feltparametre.

Eksempler:

Entropy (2023): Peng et al. – elektromagnetisk solenoid reducerer fouling i varmeveksler-rør og fremmer dannelsen af vaterit, som skylles væk.
https://www.mdpi.com/1099-4300/25/7/962

Journal of Water Process Engineering (Georgiou et al., 2018) – elektronisk RF-felt (~750 kHz) både forhindrer ny kalk og opløser eksisterende kalk, som ender som pulver i vandet.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2214714417307419

Skrevet af: Karsten Andersen, Teknisk Chef.