Ultralyd i hjemmet: Er det sikkert for dig og din familie?

Author picture

Skrevet af Jan Abild den 1 April 2026

Mange danske hjem har en eller anden form for ultralydsapparat kørende. Måske mod mus og rotter. Måske mod kalk. Producenterne siger, at det er helt ufarligt. Men hvad siger forskningen egentlig?

Indholdsfortegnelse

Hvad er ultralyd?

Ultralyd er lyd med en frekvens over 20.000 Hz (20 kHz). Det er højere end det, et menneske normalt kan høre. Det er den samme type lyd, man bruger til ultralydsscanning hos lægen, men også den type lyd, der bruges i skadedyrsskræmmere og visse kalkbehandlingsenheder.

Der er dog en vigtig forskel. Hos lægen er ultralyd kortvarig og kontaktbaseret. En scanner holdes mod huden i få minutter. Hjemme i stuen er det en helt anden situation. Her sender en enhed lydbølger frit ud i rummet, ofte døgnet rundt, i måneder eller år. Det er den type eksponering, forskningen kigger nærmere på.

Ultralyd mod rotter og mus: populært i Danmark

Ultralydsskræmmere mod mus, rotter og mår er blevet et populært produkt i danske hjem. Ideen er enkel: apparatet sender højfrekvente lydbølger ud, typisk mellem 20 og 65 kHz, som generer gnaverne og får dem til at søge væk.

Produkterne markedsføres som giftfrie og helt ufarlige for mennesker. Interessen er steget, efter at EU i 2014 begrænsede privates brug af rottegift. Mange har derfor ledt efter alternativer, og ultralyd er blevet et af de mest solgte.

På pakken står der som regel, at lyden er “lydløs for mennesker”. Det lyder betryggende. Men holder det i praksis?

Hvad har forskerne fundet?

I 2016 udgav professor Timothy Leighton fra University of Southampton et studie i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society A. Han havde målt ultralydsfrekvenser i offentlige rum som togstationer, museer, skoler og sportsarenaer. Resultatet var tydeligt: folk bliver udsat for luftbåren ultralyd i hverdagen, uden at vide det.

Leighton gennemgik også den forskning, der allerede fandtes. Studier helt tilbage fra 1960’erne har beskrevet, at mennesker, der blev udsat for luftbåren ultralyd på arbejdspladsen, rapporterede symptomer som hovedpine, kvalme, svimmelhed, migræne, træthed, tinnitus (ringen for ørerne) og en følelse af tryk i ørerne.

Symptomerne ser ud til at gå væk, når man fjerner sig fra lydkilden. Det tyder på, at der ikke nødvendigvis sker permanent skade. Men det gør det ikke ligegyldigt, hvis man bor med en enhed, der kører hele tiden.

Et vigtigt forbehold: forskningen er ikke tilstrækkelig til endeligt at sige, om ultralyd er farligt eller ej. Det grundlag, som de nuværende retningslinjer bygger på, er over 40 år gammelt. At vi ikke har bevis for skade, er ikke det samme som at vi har bevis for sikkerhed. Forskellen er væsentlig.

Et nyere review fra 2022 (López et al.) bekræfter billedet og efterlyser flere studier og bedre regulering.

Hvorfor børn hører noget, du ikke gør

Her bliver det for alvor relevant for børnefamilier. Børn og unge har nemlig en langt bedre hørelse i de høje frekvenser end voksne. Og forskellen er overraskende stor.

Ifølge Leighton (2016) har 5 procent af børn og unge i alderen 5 til 19 år en høretærskel ved 20 kHz, der er op til 60 dB bedre end gennemsnittet for voksne i 30’erne. For at gøre det konkret: 60 dB svarer nogenlunde til forskellen mellem stilhed og en normal samtale. Tænk over det. Et apparat, som du som forælder slet ikke kan høre, kan for dit barn lyde som en konstant, generende tone.

Problemet er, at små børn ikke altid kan fortælle, hvad der generer dem. Forældre kan opleve uforklarlig uro, dårlig søvn eller ændret adfærd, uden at koble det til et apparat, de selv ikke kan registrere.

Har du børn i hjemmet, er det derfor ekstra vigtigt at vide, hvad et eventuelt ultralydsapparat faktisk sender ud.

Skræmmere udsender lyd, du kan høre

I 2018 testede forskerne Astrid van Wieringen og Christ Glorieux fra KU Leuven i Belgien en helt almindelig ultralydsskræmmer mod gnavere. Den type apparat, der sælges til private hjem. Studiet blev udgivet i Journal of the Acoustical Society of America.

De fandt noget bemærkelsesværdigt. Apparatet sendte ikke kun ultralyd ud. Det udsendte også en svag, men hørbar lyd i 4 til 5 kHz området. Det er langt under ultralydsgrænsen og lige midt i det frekvensområde, hvor mennesker hører allerbedst.

50 forsøgspersoner deltog i testen, halvdelen unge og halvdelen midaldrende. Gennemsnitligt gav kort eksponering ikke alvorlige problemer. Men flere af de yngre deltagere opfattede lyden tydeligt og fandt den forstyrrende.

Forskerne understregede, at forsøget kun varede kort tid. En skræmmer i hjemmet kører døgnet rundt, uge efter uge. Hvad der sker ved den slags langvarig eksponering, er simpelthen ikke undersøgt godt nok endnu.

Ingen regler for brug i private hjem

Et af de mest overraskende fund i Leightons forskning er, at der stort set ikke findes regler for ultralyd i private hjem. De retningslinjer, der eksisterer, er lavet til arbejdspladser. De gælder for voksne, der ved, at de bliver udsat for ultralyd, og som kan bruge høreværn.

I 2010 udgav det britiske Health Protection Agency en omfattende rapport (AGNIR, 180 sider) om helbredseffekter af ultralyd. Den fandt ikke klar evidens for sundhedsrisici, men fremhævede store huller i viden og betydelige usikkerheder.

Leighton påpegede i en opfølgende artikel fra 2017, at retningslinjerne er kopier af hinanden. Den ene myndighed har bygget videre på den anden, og gentagelsen har skabt et falsk indtryk af, at der er bred enighed. Grundlaget er det samme utilstrækkelige datasæt fra 1960’erne og 1970’erne.

Ingen af retningslinjerne tager højde for, at en familie med børn kan have et ultralydsapparat kørende i stuen, soveværelset eller køkkenet 24 timer i døgnet. Det gælder skadedyrsskræmmere, men det gælder også andre produktkategorier, som fx visse kalkspaltere der bruger ultralyd som virkningsmekanisme.

Hvad bør du overveje?

Forskningen siger ikke, at ultralyd i hjemmet er farligt. Men den siger heller ikke, at det er sikkert. Den siger, at vi ikke ved nok. Og det bør man tage med i sine overvejelser, når man vælger en enhed, der kører non-stop i ens hjem.

Tre ting er værd at have med:

For det første er “lydløs for mennesker” en forenkling. Menneskers hørelse varierer enormt, og især børn og unge kan opfatte lyde, som voksne ikke kan.

For det andet viser forskning, at visse apparater også udsender hørbare lyde, altså lyde der slet ikke er ultralyd, men som ligger i det område, hvor vores ører er mest følsomme.

For det tredje mangler der forskning i, hvad der sker ved langvarig brug. Det vi ved, stammer fra korte forsøg og arbejdspladser.

Elektromagnetisk kalkbehandling: en anden teknologi

KalkPro bruger en kobberspoleantenne, der skaber et elektromagnetisk felt. Det er ikke ultralyd. Enheden sender ikke lydbølger ud i rummet og er derfor ikke forbundet med de spørgsmål, den internationale forskning rejser.

Teknologien ændrer kalkens struktur i vandet, så den bliver mindre tilbøjelig til at sætte sig som hårde belægninger i radiatorer, på brusekabinervandhaner og i husholdningsapparater. Mineralerne forbliver i vandet, men kalkens bindingsevne reduceres.

Vil du vide mere om, hvordan det virker? Sådan virker KalkPro 2.0

FAQ

Ja. Ifølge forskning fra University of Southampton har 5 procent af børn og unge mellem 5 og 19 år en hørelse ved 20 kHz, der er op til 60 dB bedre end gennemsnittet for voksne i 30'erne. Et apparat, som du slet ikke registrerer, kan altså lyde tydeligt for dit barn.

Ja. Medicinsk ultralyd er kortvarig, kontaktbaseret og udføres af uddannet personale. Skadedyrsskræmmere sender lydbølger frit ud i rummet, døgnet rundt, uden overvågning. Det er den langvarige, luftbårne type, der mangler forskning på.

Nej. KalkPro bruger en kobberspoleantenne, der skaber et elektromagnetisk felt. Der udsendes ingen lydbølger. Læs mere om, hvordan KalkPro virker.

Find ud af, hvilke frekvenser enheden bruger. Spørg producenten, om der kan forekomme hørbare biprodukter. Har du børn eller unge i husstanden, bør du være ekstra opmærksom. Forskerne bag studierne i denne artikel anbefaler forsigtighedsprincippet, indtil vi ved mere.

Kilder og videre læsning

  • 1. Leighton, T.G. (2016). “Are some people suffering as a result of increasing mass exposure of the public to ultrasound in air?” Proceedings of the Royal Society A, 472(2185). doi:10.1098/rspa.2015.0624

    2. Van Wieringen, A. og Glorieux, C. (2018). “Assessment of short-term exposure to an ultrasonic rodent repellent device.” Journal of the Acoustical Society of America, 144(4), 2501 til 2510. doi:10.1121/1.5063987

    3. Leighton, T.G. (2017). “Comment on ‘Are some people suffering as a result of increasing mass exposure of the public to ultrasound in air?'” Proceedings of the Royal Society A, 473(2199). doi:10.1098/rspa.2016.0828

    4. Health Protection Agency / AGNIR (2010). “Health Effects of Exposure to Ultrasound and Infrasound.” Report of the independent Advisory Group on Non-ionising Radiation (RCE-14). GOV.UK

    5. López, A.B. et al. (2022). “Possible Effects on Health of Ultrasound Exposure, Risk Factors in the Work Environment and Occupational Safety Review.” International Journal of Environmental Research and Public Health, 19(6), 3459. PMC8954895

    6. Leighton, T.G. et al. (2020). “Public Exposure to Airborne Ultrasound and Very High Frequency Sound.” Acoustics Today, 16(3), 17 til 26. PDF