Ultralyd i hjemmet: Er det sikkert for dig og din familie?
Skrevet af Jan Abild den 1 April 2026
Mange danske hjem har en eller anden form for ultralydsapparat kørende. Måske mod mus og rotter. Måske mod kalk. Producenterne siger, at det er helt ufarligt. Men hvad siger forskningen egentlig?
- Estimeret læsetid: 8-10 minutter.
Indholdsfortegnelse
Hvad er ultralyd?
Ultralyd er lyd med en frekvens over 20.000 Hz (20 kHz). Det er højere end det, et menneske normalt kan høre. Det er den samme type lyd, man bruger til ultralydsscanning hos lægen, men også den type lyd, der bruges i skadedyrsskræmmere og visse kalkbehandlingsenheder.
Der er dog en vigtig forskel. Hos lægen er ultralyd kortvarig og kontaktbaseret. En scanner holdes mod huden i få minutter. Hjemme i stuen er det en helt anden situation. Her sender en enhed lydbølger frit ud i rummet, ofte døgnet rundt, i måneder eller år. Det er den type eksponering, forskningen kigger nærmere på.
Ultralyd mod rotter og mus: populært i Danmark
Ultralydsskræmmere mod mus, rotter og mår er blevet et populært produkt i danske hjem. Ideen er enkel: apparatet sender højfrekvente lydbølger ud, typisk mellem 20 og 65 kHz, som generer gnaverne og får dem til at søge væk.
Produkterne markedsføres som giftfrie og helt ufarlige for mennesker. Interessen er steget, efter at EU i 2014 begrænsede privates brug af rottegift. Mange har derfor ledt efter alternativer, og ultralyd er blevet et af de mest solgte.
På pakken står der som regel, at lyden er “lydløs for mennesker”. Det lyder betryggende. Men holder det i praksis?
Hvad har forskerne fundet?
I 2016 udgav professor Timothy Leighton fra University of Southampton et studie i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society A. Han havde målt ultralydsfrekvenser i offentlige rum som togstationer, museer, skoler og sportsarenaer. Resultatet var tydeligt: folk bliver udsat for luftbåren ultralyd i hverdagen, uden at vide det.
Leighton gennemgik også den forskning, der allerede fandtes. Studier helt tilbage fra 1960’erne har beskrevet, at mennesker, der blev udsat for luftbåren ultralyd på arbejdspladsen, rapporterede symptomer som hovedpine, kvalme, svimmelhed, migræne, træthed, tinnitus (ringen for ørerne) og en følelse af tryk i ørerne.
Symptomerne ser ud til at gå væk, når man fjerner sig fra lydkilden. Det tyder på, at der ikke nødvendigvis sker permanent skade. Men det gør det ikke ligegyldigt, hvis man bor med en enhed, der kører hele tiden.
Et vigtigt forbehold: forskningen er ikke tilstrækkelig til endeligt at sige, om ultralyd er farligt eller ej. Det grundlag, som de nuværende retningslinjer bygger på, er over 40 år gammelt. At vi ikke har bevis for skade, er ikke det samme som at vi har bevis for sikkerhed. Forskellen er væsentlig.
Et nyere review fra 2022 (López et al.) bekræfter billedet og efterlyser flere studier og bedre regulering.
Hvorfor børn hører noget, du ikke gør
Her bliver det for alvor relevant for børnefamilier. Børn og unge har nemlig en langt bedre hørelse i de høje frekvenser end voksne. Og forskellen er overraskende stor.
Ifølge Leighton (2016) har 5 procent af børn og unge i alderen 5 til 19 år en høretærskel ved 20 kHz, der er op til 60 dB bedre end gennemsnittet for voksne i 30’erne. For at gøre det konkret: 60 dB svarer nogenlunde til forskellen mellem stilhed og en normal samtale. Tænk over det. Et apparat, som du som forælder slet ikke kan høre, kan for dit barn lyde som en konstant, generende tone.
Problemet er, at små børn ikke altid kan fortælle, hvad der generer dem. Forældre kan opleve uforklarlig uro, dårlig søvn eller ændret adfærd, uden at koble det til et apparat, de selv ikke kan registrere.
Har du børn i hjemmet, er det derfor ekstra vigtigt at vide, hvad et eventuelt ultralydsapparat faktisk sender ud.
Skræmmere udsender lyd, du kan høre
I 2018 testede forskerne Astrid van Wieringen og Christ Glorieux fra KU Leuven i Belgien en helt almindelig ultralydsskræmmer mod gnavere. Den type apparat, der sælges til private hjem. Studiet blev udgivet i Journal of the Acoustical Society of America.
De fandt noget bemærkelsesværdigt. Apparatet sendte ikke kun ultralyd ud. Det udsendte også en svag, men hørbar lyd i 4 til 5 kHz området. Det er langt under ultralydsgrænsen og lige midt i det frekvensområde, hvor mennesker hører allerbedst.
50 forsøgspersoner deltog i testen, halvdelen unge og halvdelen midaldrende. Gennemsnitligt gav kort eksponering ikke alvorlige problemer. Men flere af de yngre deltagere opfattede lyden tydeligt og fandt den forstyrrende.
Forskerne understregede, at forsøget kun varede kort tid. En skræmmer i hjemmet kører døgnet rundt, uge efter uge. Hvad der sker ved den slags langvarig eksponering, er simpelthen ikke undersøgt godt nok endnu.
Ingen regler for brug i private hjem
Et af de mest overraskende fund i Leightons forskning er, at der stort set ikke findes regler for ultralyd i private hjem. De retningslinjer, der eksisterer, er lavet til arbejdspladser. De gælder for voksne, der ved, at de bliver udsat for ultralyd, og som kan bruge høreværn.
I 2010 udgav det britiske Health Protection Agency en omfattende rapport (AGNIR, 180 sider) om helbredseffekter af ultralyd. Den fandt ikke klar evidens for sundhedsrisici, men fremhævede store huller i viden og betydelige usikkerheder.
Leighton påpegede i en opfølgende artikel fra 2017, at retningslinjerne er kopier af hinanden. Den ene myndighed har bygget videre på den anden, og gentagelsen har skabt et falsk indtryk af, at der er bred enighed. Grundlaget er det samme utilstrækkelige datasæt fra 1960’erne og 1970’erne.
Ingen af retningslinjerne tager højde for, at en familie med børn kan have et ultralydsapparat kørende i stuen, soveværelset eller køkkenet 24 timer i døgnet. Det gælder skadedyrsskræmmere, men det gælder også andre produktkategorier, som fx visse kalkspaltere der bruger ultralyd som virkningsmekanisme.
Hvad bør du overveje?
Forskningen siger ikke, at ultralyd i hjemmet er farligt. Men den siger heller ikke, at det er sikkert. Den siger, at vi ikke ved nok. Og det bør man tage med i sine overvejelser, når man vælger en enhed, der kører non-stop i ens hjem.
Tre ting er værd at have med:
For det første er “lydløs for mennesker” en forenkling. Menneskers hørelse varierer enormt, og især børn og unge kan opfatte lyde, som voksne ikke kan.
For det andet viser forskning, at visse apparater også udsender hørbare lyde, altså lyde der slet ikke er ultralyd, men som ligger i det område, hvor vores ører er mest følsomme.
For det tredje mangler der forskning i, hvad der sker ved langvarig brug. Det vi ved, stammer fra korte forsøg og arbejdspladser.
Elektromagnetisk kalkbehandling: en anden teknologi
KalkPro bruger en kobberspoleantenne, der skaber et elektromagnetisk felt. Det er ikke ultralyd. Enheden sender ikke lydbølger ud i rummet og er derfor ikke forbundet med de spørgsmål, den internationale forskning rejser.
Teknologien ændrer kalkens struktur i vandet, så den bliver mindre tilbøjelig til at sætte sig som hårde belægninger i radiatorer, på brusekabiner, vandhaner og i husholdningsapparater. Mineralerne forbliver i vandet, men kalkens bindingsevne reduceres.
Vil du vide mere om, hvordan det virker? Sådan virker KalkPro 2.0
FAQ
Kan børn høre ultralyd, som voksne ikke kan?
Ja. Ifølge forskning fra University of Southampton har 5 procent af børn og unge mellem 5 og 19 år en hørelse ved 20 kHz, der er op til 60 dB bedre end gennemsnittet for voksne i 30'erne. Et apparat, som du slet ikke registrerer, kan altså lyde tydeligt for dit barn.
Er der forskel på medicinsk ultralyd og ultralyd fra skadedyrsskræmmere?
Ja. Medicinsk ultralyd er kortvarig, kontaktbaseret og udføres af uddannet personale. Skadedyrsskræmmere sender lydbølger frit ud i rummet, døgnet rundt, uden overvågning. Det er den langvarige, luftbårne type, der mangler forskning på.
Bruger KalkPro ultralyd?
Nej. KalkPro bruger en kobberspoleantenne, der skaber et elektromagnetisk felt. Der udsendes ingen lydbølger. Læs mere om, hvordan KalkPro virker.
Hvad bør man tænke over, før man sætter et ultralydsapparat op derhjemme?
Find ud af, hvilke frekvenser enheden bruger. Spørg producenten, om der kan forekomme hørbare biprodukter. Har du børn eller unge i husstanden, bør du være ekstra opmærksom. Forskerne bag studierne i denne artikel anbefaler forsigtighedsprincippet, indtil vi ved mere.
Kilder og videre læsning
1. Leighton, T.G. (2016). “Are some people suffering as a result of increasing mass exposure of the public to ultrasound in air?” Proceedings of the Royal Society A, 472(2185). doi:10.1098/rspa.2015.0624
2. Van Wieringen, A. og Glorieux, C. (2018). “Assessment of short-term exposure to an ultrasonic rodent repellent device.” Journal of the Acoustical Society of America, 144(4), 2501 til 2510. doi:10.1121/1.5063987
3. Leighton, T.G. (2017). “Comment on ‘Are some people suffering as a result of increasing mass exposure of the public to ultrasound in air?'” Proceedings of the Royal Society A, 473(2199). doi:10.1098/rspa.2016.0828
4. Health Protection Agency / AGNIR (2010). “Health Effects of Exposure to Ultrasound and Infrasound.” Report of the independent Advisory Group on Non-ionising Radiation (RCE-14). GOV.UK
5. López, A.B. et al. (2022). “Possible Effects on Health of Ultrasound Exposure, Risk Factors in the Work Environment and Occupational Safety Review.” International Journal of Environmental Research and Public Health, 19(6), 3459. PMC8954895
6. Leighton, T.G. et al. (2020). “Public Exposure to Airborne Ultrasound and Very High Frequency Sound.” Acoustics Today, 16(3), 17 til 26. PDF
Related posts
Ultralyd i hjemmet: Er det sikkert for dig og din familie?
Mange danske hjem har en eller anden form for ultralydsapparat kørende. Måske mod mus og rotter. Måske mod kalk. Producenterne siger, at det er helt ufarligt. Men hvad siger forskningen egentlig?
Kalkfilter til vandhane: Virker det?
Overvejer du et kalkfilter til vandhanen, fordi du er træt af kalkpletter og afkalkning? Her får du en enkel forklaring på, hvad et vandhanefilter typisk hjælper på, hvad det sjældent ændrer, og hvornår en løsning til hele installationen som KalkPro giver bedre mening.
Men her går mange galt i byen, fordi et kalkproblem kan betyde to forskellige ting. Nogle vil forbedre smag og kvalitet af drikkevandet. Andre vil stoppe kalkaflejringerne i hjemmet. De to mål kræver ofte to forskellige typer løsninger.
Derfor søger mange en hurtig løsning. Husholdningseddike bliver ofte fremhævet som et effektivt og naturligt middel mod kalk. Men hvor godt virker det egentlig i praksis? Og er det altid den rigtige løsning?
For at svare på det, skal vi forstå både kemi, materialer og årsagen til kalkproblemer.
Hvis du også undersøger alternativer til omvendt osmose, kan du med fordel læse vores gennemgang af vandfiltre og kalkspaltere, hvor vi forklarer de mest anvendte metoder til at håndtere kalk i danske hjem.
Fjern kalk med eddike
Kalk er ikke bare et kosmetisk problem. I Danmark har vi generelt hårdt vand, og det betyder, at calcium og magnesium udfældes, hver gang vand opvarmes eller fordamper. Resultatet er kalkaflejringer i brusekabinen, på armaturer, i elkedlen, i kaffemaskinen og på varmelegemer i vaskemaskine og opvaskemaskine.
Derfor søger mange en hurtig løsning. Husholdningseddike bliver ofte fremhævet som et effektivt og naturligt middel mod kalk. Men hvor godt virker det egentlig i praksis? Og er det altid den rigtige løsning?
For at svare på det, skal vi forstå både kemi, materialer og årsagen til kalkproblemer.
Hvis du også undersøger alternativer til omvendt osmose, kan du med fordel læse vores gennemgang af vandfiltre og kalkspaltere, hvor vi forklarer de mest anvendte metoder til at håndtere kalk i danske hjem.
Kalk i radiatorer og varmesystemer – den skjulte energityv
Kalk i radiatorer og varmesystemer kan øge energiforbruget og forkorte levetiden på anlægget. KalkPro spalter kalken elektronisk, så den ikke sætter sig som hårde belægninger. Det hjælper varmesystemet med at bevare sin effektivitet, reducere unødvendigt energispild og sikre en mere stabil drift gennem året.
Omvendt osmose – hvordan virker det?
Når man begynder at interessere sig for vandkvalitet i hjemmet, dukker begrebet omvendt osmose ofte op. Det bliver typisk omtalt som en effektiv metode til at rense vand for uønskede stoffer, men for mange er det uklart, hvad teknologien egentlig gør, og hvordan den adskiller sig fra andre løsninger mod kalk og urenheder.
Hvis du også undersøger alternativer til omvendt osmose, kan du med fordel læse vores gennemgang af vandfiltre og kalkspaltere, hvor vi forklarer de mest anvendte metoder til at håndtere kalk i danske hjem.
I dette indlæg gennemgår vi, hvordan omvendt osmose fungerer i praksis, hvilke stoffer der fjernes fra vandet, hvordan anlæg typisk anvendes i private boliger, og hvordan teknologien adskiller sig fra kalkbehandling – herunder løsninger som KalkPro.
Kalk i varmeveksleren: forebyggelse og mere
Hvis dit varme vand er blevet mere lunkent, hvis gennemstrømningen føles dårligere, eller hvis du oplever, at varmen ikke leveres som tidligere, kan årsagen være kalk i varmeveksleren. Det er et klassisk problem i boliger med fjernvarme eller varmeanlæg, hvor varmeveksleren arbejder ved høje temperaturer og med smalle kanaler, som er ekstra følsomme over for belægninger.
I dette indlæg gennemgår vi, hvordan kalk i varmeveksleren opstår, hvilke tegn du kan holde øje med, hvilke løsninger der typisk virker, når skaden er sket, og hvordan du på længere sigt kan forebygge nye kalkproblemer med KalkPro.
Lavt vandtryk og tilkalkede rør
Lavt vandtryk er en af de mest frustrerende udfordringer i hverdagen. Det kan gøre brusebadet mindre behageligt, forlænge tiden det tager at fylde vaskemaskinen og give en generel følelse af, at noget ikke fungerer, som det burde. I mange tilfælde udvikler problemet sig gradvist, hvilket gør det svært at opdage den egentlige årsag.
Kan KalkPro flyttes og tages med ved flytning?
Når man investerer i en løsning mod kalk, er det helt naturligt at overveje, hvad der sker, hvis man på et tidspunkt flytter. Mange spørger derfor, om KalkPro kan tages med til en ny bolig.
Svaret er ja. KalkPro kan flyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den måde enheden anvendes på i den nye bolig afhænger af både boligens rørføring og hvilken KalkPro model man har. Flytter man mellem hus og lejlighed, kan der være forskelle, som har betydning for, hvordan enheden skal monteres for at give den forventede effekt.
I dette indlæg gennemgår vi, hvordan KalkPro er monteret, hvordan en flytning foregår i praksis, og hvad du særligt skal være opmærksom på, så du ikke får forkerte forventninger til dækning og effekt.
Hvordan mindsker man kalkrander på bilen?
Kalkrander og kalkpletter på bilen efter vask er et udbredt problem, især i områder med hårdt vand. Mange oplever, at bilen ser flot ud lige efter vask, men at der kort tid efter opstår hvide pletter på lak og ruder. I dette indlæg gennemgår vi, hvorfor kalkpletter opstår, hvordan man kan forebygge dem, hvordan eksisterende kalkpletter kan fjernes, og hvordan KalkPro kan mindske kalkgenerne ved at gøre kalken mindre tilbøjelig til at sætte sig fast.
Afkalkning af strygejern – derfor opstår kalkproblemer.
De fleste har prøvet det. Strygejernet er varmt, tøjet ligger klar, og pludselig kommer der små hvide eller grå pletter ud sammen med dampen. Kalk i strygejernet er et udbredt problem i danske hjem – især i områder med hårdt vand – og det kan hurtigt ødelægge både tøj og humør.
Mange reagerer ved at afkalke strygejernet, enten med eddike, afkalkningsmiddel eller ved hjælp af strygejernets indbyggede renseprogram. Problemet er bare, at kalken ofte vender tilbage. I dette indlæg ser vi på, hvorfor kalk opstår i strygejern, hvorfor afkalkning sjældent er en varig løsning, og hvordan man i stedet kan forebygge problemet.
Er kogt vand kalkfrit? Her er sandheden
Mange danskere tror, at kogt vand er kalkfrit. Det er en udbredt antagelse, som ofte opstår, når man ser hvide kalkaflejringer samle sig i bunden af elkedlen efter gentagen kogning. Det kan give indtryk af, at kalken er blevet fjernet fra vandet, og at kogning derfor er en løsning på kalkproblemer i hverdagen.
Men er kogt vand faktisk fri for kalk, eller er der tale om en misforståelse? I dette indlæg gennemgår vi, hvad der sker med kalk, når vand koges, hvorfor kogning ikke gør vandet kalkfrit, og hvorfor mange i stedet vælger en mere langsigtet løsning, når målet er færre kalkgener i hjemmet.
Sådan slipper du for kalk i fugerne.
Kalk i fugerne er et af de mest udbredte problemer i danske badeværelser og køkkener. Mange oplever, at fugerne hurtigt bliver hvide, grålige eller gullige, og at de ser beskidte ud, selvom der bliver gjort grundigt rent. Det kan være frustrerende at bruge tid og kræfter på rengøring, blot for at se kalken vende tilbage igen efter kort tid.
I dette indlæg ser vi nærmere på, hvorfor kalk sætter sig i fugerne, hvilke rengøringsløsninger der faktisk virker, og hvorfor det ofte er nødvendigt at tænke i langsigtede løsninger, hvis man vil holde fugerne pæne. Til sidst gennemgår vi, hvordan KalkPro kan indgå som et fremtidigt tiltag mod gentagne kalkaflejringer.